Rengøringsassistent M/K

Vi søger en kollega til vores rengøring, således du kan danne et team med vores nuværende rengøringsassistent. Taastrup Idræts Center, som består af udendørsanlæg, tennisbaner og idrætshaller, servicerer en meget stor del af idrætsudøverne i Høje-Taastrup Kommune. Vi vægter meget højt, at vores faciliteter fremstår rene og indbydende.

Stillingen er på 25 timer fordelt over de 5 hverdage med start kl. 05.00. Opgaverne ligger i rengøring af:

  • Omklædningsrum
  • Fitnesslokale
  • Fællesarealer
  • Klubhuse
  • Kontor og vagtstue
  • Toiletter

Det vil være en klar fordel, hvis du nu eller tidligere har haft lignende stilling med kendskab til diverse rengøringsprodukter og arbejdsgange.

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til at være kreativ og idérig. Samtidig vægter vi en dagligdag, hvor godt humør og humor blandt kollegaerne afspejles, når vi møder brugerne. Så er du den serviceminded fleksible person, der er initiativrig, positiv, stabil, vedholdende, og ikke er bange for at tilbyde dig og tage fat uanset tidspunktet, så send din ansøgning og eventuelle relevante dokumenter til Centerchef Søren Leth på soerenle{at}htk.dk

I emnelinjen på mailen skriv: Rengøringsassistent M/K.

Aflønning i henhold til gældende lokalaftale.

Vi vil løbende modtage ansøgningerne og vælge kandidater ud til samtale.

Tiltrædelse den 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Centerchef Søren Leth


telefon 4335 2863/2937 2564.


(Vi har ansat de personer vi skal bruge. Du er velkommen til at søge, men det er pt. kun til venteliste)

Aftenvagt i aktivt og pulserende idrætscenter

Taastrup Idrætscenter søger aftenvagter på hverdage i tidsrummet 14.45 til 22.30. Jobbet er skræddersyet til dig, som ønsker fleksibilitet i antallet af arbejdsdage-/timer. Måske er du studerende eller også mangler du nogle timer om ugen til at have et fuldtidsjob. Geografien skal ikke hindre dig i at søge, da idrætscenteret ligger blot 10-12 minutters gang fra Taastrup S-togsstation med forbindelse til hele hovedstadsområdet.

Vi søger serviceminded personer, som vil sætte en ære i, at brugerne i Taastrup idrætscenter får top service, og centeret fremstår indbydende. Ligeledes ser vi helst, at du er fyldt min. 20 år. Opgaverne er mangeartede og indebærer fx:

  • Udlevering og modtagelse af nøgler
  • Opsyn og kontrol med fitnesslokale
  • Udlejning af baner og rekvisitter til fx padeltennis
  • Guide og hjælpe brugere
  • Opsætning og nedtagning af rekvisitetter til idrætterne
  • Lettere rengøring og oprydning
  • Ad hoc-opgaver
  • Aflåsning af centeret

Taastrup Idrætscenter består af 3 idrætshaller, tennishal, 2 mindre sale, fitnesslokale og mødelokaler. Hertil er der udendørsarealer med tennis-, padel- og fodboldbaner.

Der er 8 fastansatte personer til daglig, som går hjem kl. 15.00. De sørger for eventuel vigtig information til dig om aktiviteter i løbet af vagten. Ligeledes sørger de for en grundig oplæring af dig, inden du står på egne ben i en vagt.  

Du vil være timelønnet til en sats på 157,81 kr. i timen + aftensmaden står klar til dig hver aften. Arbejdstiden vil typisk være mellem 7 og 8 timer pr. vagt. Dette afhænger af, hvornår sidste bruger er ude af centeret, som lukker senest kl. 22.00.

Vi benytter et vagtplanlægningssystem, som du vil kunne tilgå via en app. Vagterne udbydes, og du byder ind på de vagter, hvor du har mulighed for at arbejde. Du skal dog som minimum kunne aftage én fredagsvagt hver måned. Du skal løbende holde dig opdateret om ledige vagter via appen, således vi hele tiden har fyldt vagterne ud, minimum 4 uger frem i tiden. Du checker ind og ud via appen, når du hhv. møder og går hjem. Således registreres din tid, som din løn bliver beregnet ud fra, bagud hver måned.

I sommerperioden uge 24 til 32 er der ingen aftenvagter

Kan du se dig selv i ovenstående, så kontakt centerchef Søren Leth på mail soerenle{at}htk.dk Skriv 10-15 linjer om dig selv, samt dine kontaktoplysninger. Vi vil løbende tage kontakt til ansøgere, som vil blive indkaldt til samtale.